TORSDAG D. 29. NOVEMBER – SØNDAG D. 2. DECEMBER
Rent arbejdsmæssigt udgjorde denne weekend lidt af en milepæl for Christian. Det var nemlig blevet tid til BLIP Festival '07, The Tank's største event i løbet af året, som blev afholdt "udenfor huset", nemlig i en lejet lagerbygning ved havnen i Chelsea på Manhattans vestside – nærmere betegnet i Eyebeam Atelier, et multihus som specialiserer sig i kunst med udgangspunkt i new media (digitale medier, virtuelle platforme, web 2.0 etc.).
BLIP Festival '07 er et arrangement med international bevågenhed, idet det er verdens største event for den specielle musikgenre 'chiptune' – også kaldet 8bit musik – som har fået sin navn fra sit specielle udspring. Musikken laves nemlig på gamle spillekonsoller fra 80'erne og 90'erne, dvs. Game Boys, Nintendo konsoller, Atari computere og den i Danmark særdeles udbredte Commodore 64. Den specielle lyd som disse spillemaskiner laver, skyldtes at deres kredsløb var 8-bit baserede – og således ganske primitive efter digitale standarder idag. Lyden er dog helt speciel og karakteristisk og har sin appel enten i nostalgi (for dem, der er gamle nok til at huske det dengang) eller i fascination af den kreativitet det kræver, at lave musik med så begrænsede værktøjer. Indsigten i kredsløbene – og deres begrænsninger – er faktisk dét, der har skabt gnisten hos chiptune-musikerne til at samle udfordringen op og skabe ny kunst med de primitive maskiner. Således bruges maskinerne ofte i udgaver modificeret til ukendelighed, for på den måde at hive mere kraft og ydeevne ud af maskinerne – og for på den måde at udnytte de primitive kredsløb til at finde nye anvendelsesmuligheder indenfor musikken. Rent stilistisk bevæger chiptunemusikken sig indenfor breakbeats, hiphop, techno, gabber (ekstremt hurtig techno), ambient, trance og happy hardcore (ekstrem hurtig trance) – alt sammen med den umiskendelige "computer"-lyd, men ganske afgjort med sit eget særpræg og en positiv og særdeles dragende og smittende energi.
Chiptune scenen er et verdensomspændende fænomen som har sine epicentre i Europa (specialt Sverige, Tyskland og England), Japan og USA – med New York som fyrtårn. I New York er The Tank scenens største venue, og således var det sidste år – i 2006 – efter en lang række arrangementer igennem de forgående år på The Tank, et naturligt initiativ at arrangere en stor festival, og således blev BLIP født. Allerede sidste år var initiativet en kæmpesucces som tiltrak over 2.000 mennesker over 4 dage og mere end 35 artister fra hele verden optrådte. Enten som musikere, videoartister, foredragsholdere eller filmfremvisere, idet der foruden musikprogrammet om aftenen også var dagprogrammer med workshops, præsentationer og filmfremvisningerne – alt sammen centreret om chiptune fænomenet. Musikken præsenteres nemlig ofte sammen med en visuel side med udspring i spillemaskinerne – dvs. visuals, projekteret op på lærreder – visende pixeleret videografik og kunst lavet på selvsamme maskiner eller med respekt for maskinernes æsteriske værdi.
Ved årets BLIP-festival var dette så toppet af med en fantastisk tilføjelse – nemlig en 4×6 meter pixel-væg (24×40 pixels) – som videoartisterne kunne koble deres computere til og lave specielle visuals på. En slags enorm computerskærm med store, lysende firkantede pixels, som lyste hele pakhuset op. Et helt fantastisk syn!
I hele efteråret op til denne weekend har Christian haft til opgave at udføre en lang række opgaver i BLIP regi. Det har været et intenst arbejde med forberedelsen af alle de ting, der kræves for at afholde en festival i denne størrelse – kommunikation med artisterne fra hele verden (ikke alle med specielt gode engelskkundskaber), webdesign, grafisk arbejde til annoncer, teknisk koordination og meget, meget mere. Se bl.a. hjemmesiden på www.blipfestival.org
Grundet sidste års succes var årets BLIP-festival dimensioneret endnu større. Dels med endnu mere ambitiøst musikprogram (over 40 performers – fra Europa, Japan, Argentina, New York og resten af USA) og ikke mindst leje af det store Eyebeam-pakhus, men også på sponsor- og markedsføringssiden, hvor klientellet talte mastodonter som Time Out (Ugentligt New York magasin, hvori man kan se næsten alt, som foregår i NYC – alle køber det, både turister og New Yorkere), New York Times (forside på kultursektionen), Village Voice (kæmpestor og legendarisk independent avis som udkommer ugentligt i kæmpeoplag – også her var Blip på kulturforsiden) og sågar MTV og CBS tv-stationerne, som kørte indslag i ugen op til eventet. Den store eksponering kom til udtryk i et kæmpe publikumsfremmøde som rundede 4.000 mennesker henover weekenden (lørdag måtte der meldes udsolgt, da mere end 1.000 mennesker var inde).
I dagene op til og under selve festivalen havde Christian dels en rolle som alt-muligt-mand, hvilket betød opgaver såsom hjælp til bygning af scene, pixelvæg og strømforsyning – og dels som en del af korpset af frivillige hjælpere, der stod for bar-drift, entre og merchandise salg. Det var egentlig meningen, at sidstnævnte kun skulle værenødvendig, hvis de fremmødte hjælpere manglede hjælp, men det blev hurtigt nødvendigt pga. det enorme fremmøde af publikum. Således blev Diana også inddraget i hjælper-korpset – og jeg skal love for at den garvede pølsesælger smøgede ærmerne op. Hurtigt blev Christian og Diana koblet på baren, som pga. travlheden haltede for at følge med øl-driknings-tempoet.
Således gik fredag og lørdag med benhårdt bartender arbejde, og de danske hænder fik langet tusinder af bajere over skranken til de flere tusinde tørstige chiptune-ravere. Det var både sjovt og hårdt at følge med – men det lykkedes. Og som kronen på værket betød dette, at vi faktisk tjente lidt penge – nemlig på drikkepenge, som jo en et meget udbredt fænomen herovre. Det er kotume, at man som barkunde – når man køber en drikkevare – lægger en dollar i tip-skålen, og så deler alle de frivillige/personale skålens indhold, når natten er omme.
Torsdag havde Christian merchandise-vagt, og selvom det var noget mere roligt end bar-arbejdet, var også dette en relativ travl aften. Chiptune scenen udmærker sig ved at have rigtigt meget merchandise – fra de vanlige cd'er, badges, plakater, vinyler og t-shirts til sære elektroniske noise-moduler, Game Boy/Nintendo musik kassetter og andre sære ting (den hollandske artist Gijs Gijskes havde bl.a. en mursten skåret ud som Game Boys sat til salg).
Alt i alt var BLIP festival en fantastisk oplevelse, både musikmæssigt – men også for os som frivillige hjælpere. Hvis du nogensinde kommer til New York i slutningen af november, så gå ikke glip af denne unikke event.
Read and post comments | Send to a friend
