Rundtur på Grand Central Terminal og "Black Friday"

FREDAG D. 23. NOVEMBER 2007

Grand Central Terminal er hovedstationen i New York og byens forbindelse til resten af landet. Det er samtidig også verdens største station målt på antallet af perroner, den har i alt 44 perroner med 67 spor knyttet dertil. Historisk set har stationen været meget betydningsfuld, og i 1947 rejse over 65 millioner mennesker, eller det der svarede til 40% af USA's befolkning igennem Grand Central Terminal. Efterfølgende er togtrafikken dog på mange måde blevet overhalet af både fly-og biltrafik, men stationen har dog stadig stor betydning og er ikke mindst et yndet mål for mange turister. Terminalen strækker sig over et areal på 20 hektar svarende til ca. 40 fodboldbaner, og har over 500.000 besøgende dagligt – for ikke at nævne over 100 butikker og adskillige restauranter.
Hver fredag arrangerer non-profit organisationen "Friends of Grand Central" en gratis guided tour rundt i området omkring Grand Central. Turen startede fra Whitney Museum at Altria, som ligger lige over for Grand Central Terminal. Guiden startede med at fortælle en masse interessante facts om Grand Central med vægt på dens betydning historisk set og bagefter bevægede vi os udenfor, hvor vi fik en detaljeret gennemgang af området og selve bygningen. Han fortalte bl.a en sjov historie om, hvordan det var et problem i gamle dage, at terminalen lå oppe midt på Manhattan, mens alle de rige boede nede på lower Manhattan (og de rige nægtede at gå mellem terminalen og deres store huse, når de skulle rejse med toget). Løsningen blev derfor, at når toget ankom til Grand Central i New York, så blev vognene koblet fra lokomotivet og spændt efter heste, som så trak vognene de sidste par kilometer ned downtown til de riges huse på nogle spor, som blev anlagt med dette ene formål for øje. Så kunne velhaverne stige af og på dér, inden hestene trak vognene tilbage. Vildt, ikke?
Dagen efter thanksgiving er også kendt som "Black Friday", men årsagen er ikke så dyster som navnet antyder. Det er årets største udsalgsdag, hvor de fleste butikker åbner allerede kl. 05 om morgenen og forsøger at lokke handlende til med meget gode tilbud. Navnet "Black Friday" hentyder derfor til, at alle butikkerne får sorte tal på bundlinjen denne dag og markerer samtidig startskuddet til årets julehandel. Vi ville selvfølgelig heller ikke gå glip af de mange tilbud, og brugte derfor resten af dagen på at shoppe lidt.

 

Read and post comments | Send to a friend

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>