ONSDAG D. 26. DECEMBER 2007
Den allermest populære turist-ting i New York er naturligvis at tage ud og se det mest kendte symbol på USA i verden (næstefter Coca-Cola) – Frihedsgudinden, eller Statue of Liberty som hun hedder. Statuen står på Liberty Island i New York havn og er således det første man ser (eller så) når man kom sejlende til New York – typisk som immigrant tilbage i forrige århundrede.
At komme derud er dog ingen let opgave, da køen allerede fra morgenstunden vokser til mange hundrede meter. Dels fordi der er så mange turister der vil derud, men også pga. sikkerhedstiltagene – det er ligesom at skulle på et fly. Af med sko, bælter, glasøje, pacemaker, brysthår og alt andet som man kan bruge til at ridse i den store jernklump derude.
Vi var dog tidligt oppe og nøjedes med at stå i kø i omkring 45 minutter – så det jo ikke slemt (Niels Jørgen brugte ventetiden i selskab med en hotdog – kl. 9.10 om morgenen). Efter afgang sejler man først ud til Liberty Island og bagefter kan man sejle videre til Ellis Island, som er en lille ø som ligger ved siden af. Her ligger den gamle karantæne-station, hvor immigranter blev undersøgt inden de blev sluppet løs i USA – og de gamle bygninger er idag lavet om til museum.
Første stop var således Liberty Island og Frihedsgudinden – eller Lady Liberty i daglig tale. Folk tror fejlagtigt at dens rigtige navn er Statue of Liberty, men det er forkert. Dens rigtige navn er Liberty Enlightening The World. Amerikanerne forkorter dog alting – derfor kælenavnet Statue of Liberty, fortalte en tourguide da vi tidligere på året var på bustour, og – fortsatte han – statuen er heldig at de ikke bare kalder hende S.O.L. 
Statuen er et ganske imponerende skue, specielt når man er tæt på. Den blev givet i gave til amerikanerne af det franske folk, og hvad kun få ved, er at den faktisk blev samlet i fuld størrelse på toppen af kunstnerens tag i Paris, inden blev skilt ad, pakket ned og sendt med båd til New York. Folkene bag tæller Eiffel (som jo også har lavet et relativt kendt tårn i den franske hovedstad), Bartholdi og Pulitzer (som også har lagt navn til journalistprisen).
Vi tog audiotouren med hovedtelefoner på, og den var omfattende, så klokken var mange inden vi tog færgen videre til Ellis Island, som vi egentlig havde planlagt skulle tage længst tid pga. museet (ja, okay, vi skulle også lige omkring Liberty Island food court, det gik der også lidt tid med
Ellis Island var ekstremt spændende. Mere end 12 millioner immigranter har været igennem møllen og øen indeholder hospitaler, børnepasningsfaciliteter, fængsler og alt muligt andet til at holde på folk hvis der var grund til at undersøge dem nærmere inden de fik billet til det forjættede land (ca. 240.000 mennesker blev afvist i forrige århundrede og sendt med båden tilbage til Europa). Med audioturen får man i bedste amerikanske guidet tour-stil fortalt hele historien med lydeffekter og storladent symfonimusik som ville få selv den mindste patriot til at knibe en tåre og købe et klamt Support Our Troops banner til bagruden. Men interessant er det – og utroligt omfattende – og vi nåede desværre kun at se dele af museet inden det var blevet mørkt og turen gik tilbage til Manhattan.
Som afslutning på dagen tog vi på Times Square for at vise Diana's familie nogle af de enorme overdimensionerede butikker som ligger her og i sig selv udgør turistattraktioner. Vi besøgte Toy'R'Us (3 etagers legetøjsbutik med kæmpemæssigt pariserhjul, bevægende dinosourer, Barbie-slot man kan gå ind i, kæmpe Legoklods-byggeverden og alt muligt andet), M&M Store med millioner af M&M's i flere farver end Windows 3.11 standard-opsætning (256 farver) og sidst, men ikke mindst, Hershey's Chokoladeslot.
