Diana og Christian's NYC-blog

FREDAG D. 11. JANUAR 2008

I fonrbindelse med en gennemsøgning de uendelige lister over sjove ting som foregår i New York faldt vi over et helt unikt arrangement: Weimar New York. Opkaldt efter den tyske by og det store æble er der tale om et stærkt grænsesøgende show, som ifølge beskrivelsen ikke rigtigt lod sig kategorisere – og sådan noget elsker vi jo. Tilmed foregik det om natten, så det kunne jo kun være utraditionelt.
Vi skal da også love for at vi blev overraskede. Showet kan vel nærmest betegnes som en transseksuel cabaret med afstikker til performance art, revy, stand-up og akustisk koncert. Arrangementet var propfyldt og mange gik forgæves – og vi læste os til at de aldrig har haft et Weimar New York som ikke var udsolgt. Næste show (de er utroligt sjældne) er til februar på MoMa i San Francisco. Publikummet bar også præg af showets minoritets karakter – vi sad side om side med bøsser, lesbiske, maskerede drags og en masse outrede typer – og stemningen var mildest talt intens og fantastisk.
Selv showet overgår enhver beskrivelse, men undervejs var scenen fyldt med masser af mænd i dametøj, provokerende politiske tekster, nøgne mennesker og en fantastisk blanding af showmandship, humor og selvironi blandet med den glamour og veldoceret påtaget excentriskhed man tit ser hos de mest flamboyante drag-queens og andre kunstneriske typer som stikker ud fra mængden. Showet fortsatte til kl. 02.30, så vi gik trætte og særdeles underholdte i seng denne aften. Vi fik iøvrigt fuld valute for pengene, da Diana bl.a. fik en lapdance af en ordentlig mama (en del af showet) og Christian blev lagt an på af en gammel bøsse (ikke en del af showet).

Inden showet var vi iøvrigt ude at udforske East Village gastronomiske vidder en smule, og valget faldt på Yaffa Café, en afslappet semi-vegatarisk restaurantcafé på St. Marks Place med tydelige modkulturssympatier og det for fredage og lørdage så typiske yuppiehippie trendsetter klientel man altid finder strømme til East Village i weekenden. Maden var supergod – det er ikke sidste gang vi vil nyde atmosfæren dér.

Yaffa Café

Justin Bond – aftenen konferencier (ja, det er en mand)

To af aftenens dansere (stadig mænd)

Justin Bond og en anden performer i gang med en meget intim duet

Kvinden, der gav Diana en lap dance (læg mærke til, at hun altså IKKE har bukser på – sweet)

Diana og Christian på Joe’s Pub

Read and post comments | Send to a friend

TORSDAG D. 10. JANUAR 2008

Justin Krebs, én af bestyrelsesmedlemmerne på The Tank, er også president i en anden non-profit organisation med navnet Drinking Liberally. For 5 år siden startede han og et par andre venner en 'social club' – altså ugentlig møde i social kontekst for at snakke om politik. Dette foregik på deres stambar, Rudy's, på 9th Ave og 44th Street og det blev snart populært udvidedes hurtigt med flere bekendte og deres venner som hver torsdag dukkede op og drak nogen øl og snakkede politik. Flere af dem kom til Justin og nævnte at de var blevet meget mere interesserede i politik efter at de var begyndt at blande aftenhygge og øl med en sund politisk diskussion med ligesindede. Så fik Justin en idé – hvis man på denne måde kunne få amerikanere i hans omgangskreds til at interessere sig for politik (amerikanerne er jo kendte for deres lave valgdeltagelse og overfladiske kendskab til politik), blot ved at tilbyde tag over hovedet og muligheden for at købe billige øl – hvad kunne man så ikke skabe af forskel hvis flere barer og omgangskredse gjorde det samme?
Således blev Drinking Liberally født, og med slogan'et "Promoting democracy one pint at a time" findes der mere end 200 "chapters" – filialer – over hele landet, hvor der hver uge samles tusinder af amerikanere og diskuterer politik under afslappede forhold. Iøvrigt – for Justin er glødende politisk interesseret – er der et sjovt ordspil i navnet, fordi liberal i USA dels betyder ventreorienteret – og det er han – men ydermere betyder det frigjort. Så navnet er tvetydigt og bærer tydeligt præg af hyperproduktive Justins humor og imødekommenhed.

Selvom Christian snakkede med Justin hver dag på arbejde, var det aldrig lykkedes os at komme med til den ugentlig torsdagsomgang af øller og politik. Men endeligt lykkedes det, og det blev en superhyggelig aften, hvor vi mødte en masse mennesker, men også snakket om alt mellem himmel og jord.
Rent tilfældigt kom også Rachel – Christains kollega fra The Tank – denne aften, og det var også hendes første gang til arrangementet. Ganske sjovt.

Read and post comments | Send to a friend

MANDAG D. 7. JANUAR 2008

Sommeren er kommet til New York?! Vi ved ikke hvad der er sket med vejret – det er ikke mere end tre dage siden at man næsten ikke kunne opholde sig udenfor pga. af kulde og rivende vinde med vinterbid – og idag er der så blevet 14 grader og lun sol. Underligt.

Vi fik dog ikke udnyttet solen til fulde, idet vi havde sat os for at bruge dagen på en række hængepartier. Dels fik vi begge arbejdet for henholdsvis KMD og T.G. Management, og yderligere havde Christian en masse opgaver for Urlyd inden pladereleasen af Tone d. 21. januar. Således bestemte at vi at vi ville gå ud og spise – for ligesom at komme lidt ud denne dag.
Valget faldt på en restaurant vi tidligere har gået forgæves til pga. for lang ventetid og kø – nemlig én af New York's allermest kendte veganerrestauranter, Angelica's Kitchen på 12. gade mellem 1st og 2nd Avenue. Faktisk kalder man det én af USA's bedste veganer restauranter, så det siger jo ikke så lidt. Ydermere udmærker den sig ved at være organisk vegansk, og det betyder – for de uindviede – at den benytter 95% organiske råvarer og ikke benytter raffineret sukker, konserveringsmidler, mejeriprodukter, æg eller animalske produkter overhovedet. "Hvad er der så tilbage?", tænker du så. Masser! Veganermad er fantastisk, og hvis kokken er så dygtig som her kan man sagtens bruge superlativer som himmelsk, liflig og straigt up  darn good. Vi fik både kål, tofu, tang og andre ting som normalt får de fleste til at kigge rundt efter det nærmeste sæt gyldne måger (arh okay, måske ikke – men du ved hvad vi mener). Men veganermad er virkelig bare en åbenbaring, og hvis du aldrig har fået det, så grib chancen næste gang du får muligheden – det er så elegant, let og sund mad, hvor begrænsningen skaber kunsten.

På vej hjem gik vi forbi East Village Books & Records i St. Marks Place, hvor Christian har været en enkelt gang tidligere. Det er en brugbogsbutik med hjertet (og læsebrillerne) på rette sted, og Christian fik lige samlet endnu en håndfuld bøger sammen. Bl.a. nogle bøger om 'The Mole People' (de mennesker der bor i det mørke dyb under New York – subway-tunnelerne – samt en bog om Fidel Castro's sociale reformer på Cuba i 60'erne – inspireret af et 2 timers portrætprogram vi så i fjernsynet igår aftes. Meget fascinerende.

Read and post comments | Send to a friend

SØNDAG D. 6. NOVEMBER 2008

Idag opleverede vi for første gang en død søndag i New York – det er nok pga. julen og nytåret. Normalt kan man ikke rigtigt mærke forskel på søndag og de øvrige ugedage. Der er omtrent lige så mange fester, lige så mange koncerter, lige så mange ude at spise på restauranterne, lige så mange mennesker på gaden og butikkerne har længe åbent.
Idag var dog anderledes, og det var ganske interessant at opleve.

Det meste af dagen gik med hjemmearbejde i forskellige afskygninger, inden vi om aftenene gik i biffen – denne gang IFC Center i Greenwich Village – en 20 minutters gang fra East Village. Biografen hører til independent-kategorien og emmer af film kærlighed (Steven Seagal og Bruce Willis er omtrent ligeså velansete her som Kristian Thulesen-Dahl er på 'fryd). Vi havde udvalgt 'The Killing of John Lennon' – en ny og meget rost film som kun bliver vist en uge. Det viste sig også at være en særdeles interessant og gribende film, der tog udgangspunkt i Mark David Chapman – den sindsforstyrrede morder – og hans oplevelse af hele verden i de 3 måneder der gik op til mordet. Velgjort, udfordrende og tankevækkende. Anbefalet! 

Efter koncerten gik vi på vores vanlige sted i Greenwich Village (altså, dette var vores andet besøg – nemlig Camaje Lounge på MacDougal Street. Salaten var ikke helt så godt som på Christian's fødselsdag – men stadig pretty darn good.

Read and post comments | Send to a friend

LØRDAG D. 5. JANUAR 2008

Stadig "mætte" af alle oplevelserne tog vi en slapperdag (mere). Først om aftenen vovede vi os ud i den virkelig verden for at få noget chow (NY-slang for grub – som jo er US marine slang for mulje – som jo er soldaterslang at få æderen på – som er slang for…I er med nu, ikke?). Valget faldt på en Tex-Mex joint på 1st Ave et par blocks fra lejligheden. Den så hyggelig, afslappet og billig ud – og vi blev ikke skuffede. Og ikke nok med at maden var god og billig, vi blev også underholdt af en date ved nabobordet, hvor gutten hele tiden snakkede i mobiltelefon. Wow, vild dag i New York City.

Read and post comments | Send to a friend

TORSDAG D. 3. JANUAR 2008

Arh, den er aldrig sjov. 30 år. Men okay, New York er nok ikke det værste sted at bo når man nu ikke kan kan undgå at blive tre dekader lang. Christian fik dog slet ikke tid til at ærgre sig over at 20'erne randt ud, idet Diana i flere uger havde stået på hovedet for at det skulle blive en uforglemmelig dag – og det blev det! Efter et fantastisk morgenmadsbord blev der tale om en sand gaveregn som slog alle tidligere rekorder. Blandt de mest fantastiske gaver bør nævnes en USB-pladespiller fra Christian's mor og far, Broadway-billetter fra Diana's forældre og ikke mindst Diana's store store gaver: Helikopterflyvning over Manhattan senere på eftermiddagen og – som om det ikke var nok – så tilmed flybilletter til 10 dage i Costa Rica som afslutning på vores ophold her i New York. Fuldstændig fantastisk!

Over middag gik turen så må heli-porten på Lower Manhattan (den ligger på Pier 6 ved East River, lige lidt syd for South Street Seaport – som jo er Pier 17). Dagen var perfekt til helikopter-flyvning – helt skyfri himmel og fuld sol.
Hvis man har prøvet at flyve i helikopter før ved man at det er en særdeles behagelig og blid måde at flyve på og fornemmelsen af at svæve langsomt op over Manhattans skyline og pludselig få vue ud over skoven af skyskrabere som fortsætter i næsten 20 kilometer helt op til Harlem. Det er intet mindre en majestætisk.
Post-9/11 er det ikke længere tilladt at flyve ind over Manhattan, men istedet flyver man rundt i kanten – ude over vandet. Først fløj vi vi syd om Manhattan, nedenom Battery Park og op langs Hudson River – med udsigt over bl.a. Ground Zero – og op langs Greenwich Village, Chelsea, Clinton/Hell's Kitchen, Upper West Side, Central Park og til sidst Harlem – inden man vender rundt og flyver hele vejen tilbage. Igen skal det fremhæves at det ikke kan beskrives hvor fantastisk et syn det er at se henover betonjunglen med de slanke, tætpakkede glas-beton-og-stål monolitter i grå, mørkeblå og mørketrønne nuancer og solens spil i de blankpolerede glasfacader – og horisonten som ramme, mens man med svævende lethed nærmer sig Frihedsgudinden mod syd og som en ubesværet bi cirkler rundt om den et par gange inden man igen nærmer sig sydspidsen af Manhattan. En oplevelse for livet.

Derefter drak vi kaffe på MUD Café på 9th Street i East Village – et meget betydningsfuldt sted på mange måder (East Village er jo kendt som verdens modkultur-hovedstad i 60’erne, 70’erne og 80’erne – Hendrix, Warhol, Charlie Parker, Abby Hoffman, Emma Goldman og mange andre musik- og kunstpersonligheder har boet her – og selvom hele New York er ved at blive lavet om til én stor McDonaldsStarbucksBurgerKin, så er der stadigvæk steder som strikker imod ensretningen og hylder forskellighed og variation – og det er MUD Café blevet et symbol på.

Dernæst gik turen til Greenwich Village, hvor vi spiste på en hyggelig restaurant på McDougal Street – lige midt i hjertet af den charmerende bydel, som foruden East Village er det sted i New York vi sætter mest pris på. Her er alle husene gamle, og det emmer af historie og patina. Greenwich Village har huset mange af de store kunstnere og forfatter gennem tiden (Bob Dylan, Mark Twain m.fl. – de siger Dylan tit tog sin guitar under armen og satte sig til at spille for folk i Washington Square Park tilbage i 60’erne). Det er jo lige oppe for enden af McDougal Street.

Dagens sidste store oplevelse fik vi oppe ved Times Square i Walter Reade teatret på Broadway, som er et af de ældste og flottest bevarede teatre i New York. Her havde jeg af Dianas forældre fået billetter til stykket A Bronx Tale med skuespilleren Chazz Palminteri, som har skrevet stykket og udgør eneste person i stykket (det er en 90-minutters monolog, hvor han spiller alle rollerne inkl. fortællerrollen). Han spillede også med i Hollywood filmen fra 90’erne side om side med Robert De Niro, som også instruerede filmen. Filmen er i sig selv fantastisk, men overgåes klart af teaterstykket. Det var fænomenalt godt – nok det bedste teaterstykke vi nogensinde har set. Da man gik ud af teatret havde man lyst til at se det igen forfra – og det er altså ikke tit det sker.

Alt i alt en helt fantastisk dag, som helt fik Christian til at glemme at han efterhånden er blevet en gammel dreng ..

En MEGET glad Christian er lige blevet vækket på hans fødselsdag

Gavebordet

Så blev der pakket gaver op..

="enclosure-item photo-asset last">

Og det var noget af en høst..

Diana havde også bagt en lille kagemand til dessert

Downtown Manhattan heliport på Pier 6

Christian lige før det går løs med helikopterturen

Hudson River

Midtown Manhattan med Empire State Building

Manhattan

Diana på forsædet af helikopteren

Christian i helikopteren

Central Park

Frihedsgudinden

Midtown Manhattan

Sydspidsen af Manhattan

Diana og piloten på forsædet

Mud Cafe

>

Christian i gang med en dejlig kop Mud coffee

Diana fik en dejlig kop kakao

Christian foran Walter Kehr Theater

Så blev der hygget med rødvin og chips hjemme i lejligheden

Read and post comments | Send to a friend

MANDAG D. 31. DECEMBER 2007

Alt for hurtigt var dagen nu kommet hvor Diana's forældre og Dan skulle drage hjem. Flyet gik kl. 16, så mens Christian fik arbejdet lidt gik familien Lythje en tur i Alphabet City og East River Park (den del af East Village, som ligger længst mod øst og East River).
Herefter tog vi i samlet flok med subwayen til JFK Airport, slæbende en farlig masse kufferter. Dan, Karen og Niels Jørgen havde nemlig været så flinke at ville tage noget af vores erhvervelser herovre med hjem, så vi kunne slippe for at skulle sende det hjem med skyhøj porto – dejligt.

Efter have sagt farvel til de hjemrejsende danskere, gik turen tilbage til Manhattan, mens vi tænkte på hvad vi skulle finde på at lave i New York sådan en nytårsaften. Og det er såmænd ikke arrangementer det skorter på – vi vil tro at der har været 500 forskellige koncerter, happenings, fyrværkeri-arrangementer og alt muligt andet – og også en række totalt underlige arrangementer – fx Silent Yoga News Years Eve Extravaganca (hvor man sidder og laver yoga hele aftenen, mens man ikke må tale med hinanden – party on!) og der var sågar mulighed for at deltage i New York New Years Cycling Eve, hvor man kunne tilbringe aftenen på cykel op og ned af Manhattan (hver sin smag).
Vi ville allerhelst til en privatfest, men dem vi kendte herovre var enten hjemme i Danmark eller hjemme ved familie og venner i resten af USA, så vi muligheden lød på en 2-mandsfest bestående af Diana og Christian. Vi syntes dog at det ville være lidt kedeligt at tage på klub og høre en dj eller tage til koncert – og idéen om at stille sig op på Times Square havde vi lagt fra os fra starten af: For det første fordi man skal være der kl. 16 for at få en plads, idet mere en 2 millioner mennesker søger mod stedet denne aften (bogstaveligt talt – 2 mio mennesker – ca. det samme som bor på Sjælland.) Det betyder også at man ikke kan komme derfra før hen engang sidst på natten. Ikke fedt, og tilmed også lidt klaustrobisk med så mange mennesker og så lidt plads til at komme væk hvis det blev nødvendigt.

Løsningen kom ved en tilfældighed (lige efter at vi havde set dronningens nytårstale via videopodcast – smart). Christian er tilmeldt en masse undergrundsmailinglister og én af dem listede et event, som vi med det samme faldt for. Der var tale om avantgarde nytårsbash/rave/kostumefest i toppen af et gammelt forfaldent 7-etagers pakhus i Queens med udsigt over hele Manhattans skyline – med henholdsvis ridderjousting og trash/vaudeville show, minimal techno, gammel 80'er electro/breaks, 5 experimenterende bands og et hav af gamle videokonsoller samt satelit-videolink til en lignende fest i Boston – helt fantastisk kulisse – og nåede lige præcis at være der og feste i 20 minutter inden politiet lukkede festen, kl. 23.50 (der forinden havde vi stået i kø i en time). Så vi stod i en trappeskakt på vej ned og ønskede hinanden og en masse andre skuffede New York-ravere godt nytår da klokken slog 12 – æv!
Og på vej hjem i toget måtte vi flygte ud af et tog fordi en mentalt forstyrret bums var ved at smadre det hele – der er måneskinssyge i New York nytårsaften – men heldigvis stod der politi på perronen, så vi fik fat i en betjent der stoppede subwaytoget, så de kunne få fat i ham. Standard New York aften.

Vi smuttede lige forbi Nuyorican Poet Café i East Village på vej hjem for at se om vi kunne feste lidt dér, men det kostede 30 dollars for at høre en house-dj spille, så vi valgte at kalde det en aften og gå i seng – kl. 1.30! – det er da vist det tidligste man har været i seng nytårsaften uden at der været for meget alkohol involveret …

East River Park

East River Park

Godt nytår!!

Nytårsmiddagen på peruviansk restaurant

Nytårsmiddagen på peruviansk restaurant

Festen i Queens

Live transmission fra en fest i Boston

Read and post comments | Send to a friend

SØNDAG D. 30. DECEMBER 2007

Efter at vi sidste søndag forgæves havde prøvet at komme ind til én af de berømte gospel-gudstjenester i Abyssinian Church i Harlem, havde vi denne gang bestilt plads i forvejen. Så vi stod tidligt op, tog vores fine tøj på og drog nordpå med spændt forventning til en rigtig amerikansk gospelgudstjeneste. Og vi blev ikke skuffede. På trods af de relativt mange turister med  dumme spørgsmål blev vi taget imod med åbne arme af den store stab i kirken. Kirken var kæmpestor med balkon og et kæmpestort 30-mands gospelkor i lille rober stående bag ved præsten.
Præsten selv – Reverend Calvin O. Butts III – en midaldrende afroamerikansk mand, var intet mindre end fantastisk, og han holdt forsamlingen i sin hule hånd med hans varme, hans humor og hans uhøjtidelighed. I kirken herovre har man en meget anderledes procedure end derhjemme og den første halve time gik med gospel og opløsning af beskeder til lokalsamfundet. Bl.a. blev der læst op af postkort som kirkens medlemmer havde sendt hjem fra ferier og ellers blev der snakket om aktiviteter i Harlem som kirken stod for.
Det vil være forkert at sammenligne Reverend Butts med en standup-komiker, for han havde meget mere varme, faderlig charisma og majestætisk fremtoning en den betegnelse ville dække over, men hans humor, timing og showman-ship var helt sikkert den bedste stand-up'er og konferencier værdig. Man kunne have siddet hele dagen og lyttet til hans oplæsning, praktiske informationer og jokes. En fantastisk person som var med til at gøre besøget en kæmpe oplevelse. En utvetydig klokkeklar anbefaling skal gives til alle som besøger New York: Tag i Abyssinian Church i Harlem og oplev Reverend Butts. Men reservér plads i forvejen på hjemmesiden, ellers kommer man ikke ind.

Efter kirkegangen tog vi tilbage til midtown, og eftersom dette var den sidste hele dag lod vi familien gøre hvad de allerhelst ville: Dan tog hjem for at slappe af og sove (han var stadig i søvnunderskud fra en december måned i projekt-helvede) og Karen og Niels Jørgen tog på shopping på broadway.

Dagen sluttede vi med at spise fantastisk god indisk mad på 6th Street (vores baghave – næsten) – det var himmelsk!

Abyssinian Baptist Church

Niels Jørgen og Dan på indisk restaurant

Lækker indisk mad..

Read and post comments | Send to a friend

LØRDAG D. 29. DECEMBER 2007

Dagen startede med et besøg på FN for Diana, Dan, Karen og Niels Jørgens vedkommende (Christian blev hjemme og fik lavet en masse arbejde som hastede – da Diana og Christian også skulle på FN i januar). Dette var utroligt spændende og der blev givet indsigt i en masse ting omkring hvordan den verdensomspændende organisation fungerer. En sjov anekdote var, at det blev fortalt hvordan alle medlemslande hver havde doneret noget til den karakteristiske bygning da den i sin tid blev bygget (alle medlemslande var med til at donere). Her kom det frem at Danmark, Norge og Sverige bidrag hver især var skænkning af de tre største rum til forsamlingerne – mens USA's donation var et mosaicbillede (det er nok pga. den dårlige dollar-kurs . Hykleriet nåede dog nye højder når man læste teksten derpå: "Do onto others, as you will have them do to you." Må vi lige låne brækposen?

Efter turen i FN mødtes vi med Christian ved det store juletræ i Rockefeller Center. Vi stod og kiggede lidt på den mange skøjtende nede på isen – nogle bedre end andre skal det siges. I Rockefeller Center ved juletid er der ud over skøjtebanen og juletræet også en anden seværdighed – nemlig et kæmpe mønthav med over 1 million dollars i quarters vel at mærke. Der skal 100 quarters til blot $1, så forestil jer et bassin med 1 million dollars i quarters – det var stort. Pengene er samlet ind i gennem hele året af flere hundrede skoler i New York området og de deltagende børn og skoler mødes i det nye år i en komité for at bestemme, hvilket godtgørende formål pengene skal gå til. Efter Rockefeller Center gik vi videre til New Yorks mest kendte kirke, nemlig St. Patricks Cathedral, der ligger på 5. avenue.  

Dernæst var det tid til lidt frokost og efterfølgende tog vi over på Manhattans vestside, nærmere betegnet ved Pier 42, hvor vi dagen før havde reserveret billetter til havnerundfart ned langs Hudson River, rundt om Liberty Island og opad East River under Brooklyn Bridge og Manhattan Bridge. Det var en fantastisk tur og vi fik knipset de første 3-400 megabytes billeder!

Efter at være gået i land var det nu tid til at skilles for en tid. Det var tid til at Dan skulle indløse hans julegave, nemlig to billetter til årets største sportsbegivenhed i New York: NY Giants' kamp mod NFL's ubestridt stærkeste hold i de seneste sæsoner, New England Patriots. Eftersom billetterne kun sælges i lige antal og kostede 1000 kroner stykket (for de aller billigste), havde Christian valgt at springe over – da vi jo allerede havde været på Giants Stadium til kamp én gang.
Istedet tog Karen, Niels Jørgen og Christian på Benny's Burritos – det tætteste vi kommer på en stamrestaurant i East Village – og fik lækker mad og frozen margaritas (og så kampen på skærmen – dog uden at se Diana og Dan). Alt imens begav Dan og Diana sig ud mod Giants Stadium i en tætpakket bus fyldt med Giants fans – og der var stemning skal vi love for. Dan har næsten ikke kunne sove op til kampen pga. spænding, og for hans vedkommende begynder den nye tidsregning i dag – der var en tid før og efter Giants. Han var meget splittet inden kampen, da han altid har været dedikeret Colts fan, men dette skulle dog hurtigt ændre sig. Det tog dog ikke mange minutter fra vi ankom til Stadion til han havde konverteret til Giants fan, og købte bl.a. en Manning trøje (Giants quarterback) næsten med det samme. Det skal da også siges, at det er meget svært ikke at lade sig rive med. Inde på station fandt vi hurtigt vores pladser, som bare var helt perfekte – man kunne seriøst ikke sidde bedre. Vi kom til at sidde ved siden af nogle meget dedikerede (omend lidt ristede) Giants fans, så der var gang i sektionen. Foran sad også nogle Patriots fans, så der blev råbt noget frem og tilbage (med et glimt i øjet selvfølgelig). Det er én ting, der virkelig er rart ved at gå til fodbold herovre – selvom man er glødende fan, er det på en helt anden måde end hjemme i Europa. Fansene  fra de 2 forskellige hold sidder side om side rundt omkring på stadion, og selvom der bliver givet noget gas, forbliver det på et venskabeligt plan, så der er altid en rar og positiv stemning blandt folk. Som allerede nævnt er Patriots sæsonens suverænt bedste hold, og de var derfor også storfavoritter til at vinde kampen. Det skulle dog vise sig, ikke at blive så let en opgave for Patriots trods alt. Giants spillede virkelig godt og førte faktisk det meste af kampen – så stadion kogte bare fuldstændig. I 4. quarter (kvarter) kom Patriots dog tilbage (som altid) og det endte desværre med, at de vandt kampen. Det blev dog ikke til så stor en sejr som forventet 38-35 til Patriots, så det var 80.000 meget tilfredse Giants fans, der forlod station denne aften. Det var en helt fantastisk kamp – og vi kan hvis med sikkerhed sige, at Dan fik sit livs oplevelse.

FN

Sikkerhedsrådet

Generalforsamlingen

Skøjtebanen ved Rockefeller Center

Møntpølen ved Rockefeller Center

Manhattan skyline fra Hudson River

Frihedsgudinden i aftenlys

Brooklyn Bridge

Manhattan skyline

Tætpakket Giants stadium

Diana og Dan på Giants Stadium

Giants vs. Patriots

Giants vs. Patriots

Dan Lythje aka. Manning på Giants Stadium

Read and post comments | Send to a friend

FREDAG D. 28. DECEMBER 2007

Fredag blev en dag i "lige ved og næsten"-hedens tegn (eller hvad man nu kalder en dag hvor alting er lige ved at lykkes, men ikke gør det?). Det var planen at vi ville bruge denne dag på to ting: Først en rundtur på FN og dernæst havnerundfart med båd for at se New York fra vandsiden.
Først tog vi således op ad 1st Avenue til Grand Central og gik de sidste par blocks ud til East River og den karakteristiske FN-bygning. Det var en dejlig gåtur, da solen skinnede fra en blå himmel. Vi fik også stillet os i kø, men kom så til at snakke om at det måske var lidt synd at "spilde" en halv dag indenfor med rundvisning på FN, når nu der var så godt vejr. Istedet kunne vi jo besøge FN imorgen og så vælge et mere udebetonet program – og vi manglede også at vise Dianas familie Central Park. Så det blev lige ved og næsten FN – og så alligevel ikke.

Så vi hoppede ud af køen og begav os istedet mod nord for at gå de 25 blocks op til Central Park og nyde det gode vejr. Undervejs var der mange spændende butikker og steder, og vi skulle jo også lige have lidt at spise. Pludselig kunne vi godt se at tiden var ved at blive lidt stram hvis vi skulle nå havnerundtfarten, så vi valgte at udskyde Central Park turen også og istedet begive os til Pier 42 og få en god plads på båden. Altså lige ved og næsten Central Park – og så alligevel ikke.

Da vi endelig ankom til Pier 42, som ligger ovre på vestsiden – ud for Times Square og 42nd Street – mødte der os et værre syn: En kø til bådene på ihvertfald 5-600 meter! Og en medarbejder fortalte os at hvis vi ikke havde forudbestilt billeter, så kunne vi godt glemme alt om at komme med idag. Lige ved og næsten – men ak, heller ikke bådturen lykkedes.

Heldigvis var der to ting som lykkedes denne dag: Pommes Frites fra vores belgiske stamsted på 2nd Avenue – altid himmelsk – og så aftenens store hovedattraktion: Vi havde billetter til den store Cirque de Soleil vinter-teaterforestilling Wintuk (vi havde givet Diana's forældre disse billetter i julegave) som var på plakaten hele november og december i Madison Square Gardens enorme WaMu Theater med plads til ihvertfald 4-5.000 mennesker.
Selve showet var i vanlig Cirque de Soleil-stil (de har også shows der kører i bl.a. Las Vegas) med masser af performers – i denne forbindelse skateboarders, skaters, breakdansere og andet "i denne sammenhæng nymodens" – og så nogle fantastiske kulisser. Alt i alt et rigtigt flot show, som virkelig satte en hyggelig vinterstemning – som dog hurtigt tog af, da vi kom ud i silende regn bagefter ..

Lækre belgiske pommes frites

Read and post comments | Send to a friend